Partiets mål:
Folkets nation har evalueret de resultater og den situation, som anvendelsen af nuværende Grundlov og underlæggende lovgivning har skabt i vores nuværende rige.
Formålet med enhver forfatning er, at fastlægge varige rammer for borgernes liv og adfærd, altså regler for frihed og ansvar samt for statens institutioners virkeområder. Således at statens institutioner følger de love og regler som folket har ønsket som grundsten i vores lovgivning. Den nuværende lovgivning har folket desværre ikke haft nævneværdig indflydelse på.
Landets nuværende forfatning er forældet nu, da dens fortsatte eksistens tillader, at der bliver tolket meget fleksibelt på vores nuværende lovgivning, hvilket medfører, at den enkelte dansker er retsløs på alle fronter der vedrører folket.
Teoretisk set skulle der være en balance mellem de tre statsmagter. Men vores grundlov siger noget andet. Her ligger magten ved det såkaldte reducerede monarki. Lovgivning laves udelukket i statsrådet og ikke i folketinget som der fortælles. Og det er der, ingen intentioner om, at det skal laves om.
Dette er nok også årsagen til, at vi aldrig har moderniseret grundloven ved, at oprette en særlig forfatningsdomstol til, at sikre overholdelsen af grundloven. Kort sagt klarer vi os igennem på en improviseret måde som passer ind på den, lille skare af mennesker der sidder ved magten i Riget Danmark. Her har befolkningen intet at skulle have sagt.
Et vigtigt historisk spørgsmål kan jo stilles:
Har vi som borgere fået en fri forfatning som en slags “gave”, eller er det tværtimod en grundlæggende ret, som magthaverne i århundreder havde frataget landets indbyggere, “hvor kongen optrådte som den ultimative hersker?”
Forståelsen af dette spørgsmål har ændret sig over tid, og i dag mener de fleste nok, at statsmagten ikke vil tildele os frihed, men derimod forsøger at indskrænke vores frihed – “med den implicitte antagelse om, at de gør det for vores eget bedste”. Des flere love og regler des jo bedre, hvilket indebærer at ingen kan gennemskue love og regler.
Et lands befolkning tilhører ikke Kongen. Desværre følger vi i dette land en lag-på-lag-tilgang til lovgivningen, så vi aldrig får ryddet op i, de gamle love, men lader dem stå som museumsgenstande. Referencer til fortidens opfattelser og praksis spøger altid i baggrunden. Og bliver brugt i vid udstrækning som det lige passer ind i den situation man står i. Der tolkes som det passer den lovgivende magt og hvilken fordele de får ud af det.
Demokrati er et ord, der ofte bliver brugt i dagens samfund. Det bliver brugt som et ideal om noget godt, som et synonym for frihed og som håndgribelige regler for valg af vores regering og andre styrende organer, såsom Folketinget, kommunerne, regionerne og EU. Det lyder godt, og i skolerne bliver børnene effektivt indoktrineret med en naiv fortælling om vores lands retfærdige struktur, hvor folket kan bestemme, hvem der skal styre dem. Især tryghed, er et ofte misbrugt begreb i den politiske fortælling i dag.
Er Danmark et velfungerende demokratisk land, eller er der et andet ord, vi kan bruge til at beskrive vores magtforhold og styre?
Teoretisk set opfylder Danmark kravene til at være et demokrati, men i praksis har vi længe gået i en blindgyde, hvor ordet er blevet meningsløst. Men det er en hemmelighed. De, der har magten og dem er mange af, forsøger at opretholde illusionen om folkets magt, samtidig med at de sørger for, at øge deres egen indflydelse, og opnå fordele ved dette. I dag kan Danmark beskrives som en bureaukratisk aftaleøkonomi, ledet af en elite (et få-mands-styre), hvor medlemmerne af Folketinget blot er statister. “Hold dem væk fra beslutningerne, så det ikke går helt galt”.
Hvem bestemmer egentlig? Det gør et fåtal af eliten sammen med systemadministratorerne, som er blevet så omfattende, at ingen enkelt person længere kan styre det. “Den ene hånd ved ikke hvad den anden laver”.
Nogle håber blot på, at få lidt tilbage i form af pension, af de alt for mange skattepenge de tidligere har indbetalt til fordel for andre i dette statslige fællesskab.
Den socialdemokratiske samfundsmodel har sejret sig ihjel, med opstart i 1920´erne. Der er skabt en illusion om en velfærdsmodel, der ikke er forbundet med virkeligheden og med en stor beskæftigelse af akademikere og teoretikere, som i bedste fald er harmløse og i værste fald er kontraproduktive i deres arbejde.
“Passivitet kan i visse tilfælde være positivt”.
Indoktrinering er afgørende for, at opretholde denne falske virkelighed, og skolesystemet og Danmarks Radio bruges til at opretholde denne hjernevask. Det er faktisk lovpligtigt, at være en del af DR og betalingen af dette sker via vore skattebetaling for denne statslige propaganda, som kaldes public service. Uden at den enkelte borger har mulighed at frasige sig dette. “Tillige mister de danske aviser deres statsstøtte hvis de skriver noget negativt om eliten”.
Brugen af smukke ord er en del af hverdagen i “det lykkelige DDR??”, som Henrik Dahl har beskrevet Danmark som. Men tiden har ført til en stadig større ulighed og en stigende byrde, samtidig med at love og regler er vokset til et omfang, hvor de er blevet fuldstændig ufornuftige.
Ingen kan overskue eller forstå det hele, men man kan altid finde et juridisk halmstrå, hvis det kan bruges til egen fordel på en eller anden måde. Den offentlige forvaltning er i praksis brudt sammen. Der er ingen ansvarlighed fra den såkaldte offentlige sektor eller personer over for borgerne.
Derfor er det kun mindretallet i den arbejdende gruppe, der bliver underkastet meningsløse former for retsligt tilsyn med stor nidkærhed, og dem er der få af. De offentlige organer giver sig selv immunitet.
Ingen vil tage ansvaret for Skat, SSI, DONG-sagen, de ubrugelige IC4-tog, DSB’s dårlige drift, mink skandalen, supersygehusene, fejlslagne IT-systemer o.s.v. Ja, listen er så lang, at dette kun er en lille bid af den.
Kun to ting i den offentlige sektor fungerer ordentligt og effektivt: Motorregisteret og busdriften. Motorregisteret er dog ved at blive ødelagt af politikere, der indfører flere særordninger, og busdriften udføres i vid udstrækning af private virksomheder. Produktiviteten i den offentlige sektor er katastrofal, og danskerne er godt klar over det.
Vi ville aldrig drømme om at købe disse ydelser til den pris, det faktisk koster. Vi prøver bare at snyde og udnytte hinanden på kryds og tværs. Der er således etableret et selvopretholdende politisk system, der sikrer magten hos dem, der nyder godt af systemet, på bekostning af dem, der bidrager. “Hov var det ikke sådan, at det vest romerske rige faldt på”.
Vores såkaldte “demokrati(den første grundlov)” blev oprindeligt indført for at sikre frihed og give borgerne mulighed for, at gribe ind og stoppe uønskede eller farlige udviklinger, hvor magten misbruges af parlamentarikerne. Gennem valg skal man kunne skifte repræsentanter og opnå forandringer.
Men i vores land er denne nødbremse blevet blokeret. Danskerne er blevet manipuleret og snydt af en bred gruppe af individer, der har passet på deres egne interesser og holdt folket hen med tom snak om at “acceptere en høj pris for et stabilt samfund”, som påstås at være “verdens lykkeligste”. Det eneste tegn på opmærksomhed fra befolkningen er meningsmålinger, der viser, at politikere anses for at være de næst mindst troværdige personer, kun overgået af journalister.
Danmark er ikke en rollemodel for andre lande. Vores samfundsmodel “demokratiet” har med andre ord ført landet ind på en uholdbar og selvdestruktiv kurs, som synes umulig at rette op på. Vi vil derfor ramme muren på en eller anden måde. Desværre bliver forløbet nok ikke let. Afstanden til muren er sandsynligvis meget kort.
Måske skal vi om få år, ikke længere fejre Grundlovsdag i vores land, men i stedet fejre en ny Folkets Grundlov for frihed fra totalstaten. På det tidspunkt vil alle borgere i nationen kunne indse, hvor absurd Danmarks styring var blevet.
Og derved, at Folkets Nation var partiet, der var med til at lave om på dette.