Danmark styres i dag mere af systemer end af folket. Magten er flyttet fra borgerne til embedsværk og eliter.
- Lovene er blevet uigennemskuelige.
- Ansvar er forsvundet.
- Skandaler gentager sig – uden konsekvenser.
- Demokrati er reduceret til ritualer uden reel indflydelse.
- Valg ændrer overfladen, men aldrig systemet.
- Folkets Nation siger stop.
- Vi vil tage magten tilbage til folket.
- Vi vil bryde embedsvældet, begrænse staten og indføre en ny Folkets Grundlov med reelt ansvar.
Staten, vores politikere og embedsfolk skal igen respektere og arbejde for borgeren – ikke omvendt.
Det her er ikke reform. Det er opgør med årtiers administrativ dominans.
Dette er et opgør med systemstaten- og vejen tilbage til Nationen Danmark og folkets suverænitet.
Folkets Nation har evalueret de resultater og den samfundstilstand, som anvendelsen af den nuværende grundlov og den underliggende lovgivning har skabt i Riget Danmark- fremtid Nationen Danmark. Denne evaluering er ikke akademisk – den er praktisk, historisk og borgernær. Resultatet er entydigt:
Danmark har bevæget sig væk fra folkestyre og hen imod systemstyre som ikke tjener nationens befolkning.
Folkets Nations mål er at give Nationen Danmark tilbage til folket. Ikke som et slogan, men som et konkret politisk og forfatningsmæssigt projekt. Tankegangen bag dette er beskrevet i det følgende.
Når forfatningen ikke længere beskytter borgeren
Formålet med enhver forfatning er at fastlægge varige og klare rammer for borgernes frihed og ansvar – samt statens institutioners beføjelser. En forfatning skal sikre, at statsmagten tjener borgerne og handler inden for de rammer, folket har fastlagt.
Dette er ikke tilfældet i Danmark.
Den nuværende grundlov tillader i praksis en ekstremt fleksibel fortolkning, hvilket har muliggjort en udvikling, hvor borgerens rettigheder gradvist er blevet udhulet fuldstændig, uden at folket reelt er blevet spurgt.
Lovgivning er i stigende grad blevet til gennem embedsapparater, EU-regi og administrative processer samt internationale bindinger – frem for gennem folkelig vilje.
Det samme sker over hele verden og derfor har Folkets Nation stillet sig selv det spørgsmål om dette ikke skal stoppes nu.
Folkets Nation har sat foden ned og siger nu stop.
Et magtsystem uden reel magtadskillelse
Teoretisk set bygger Danmarks lovgivning på magtens tredeling. I praksis er denne balance for længst brudt. Magten er koncentreret i et lukket samspil mellem regering, centraladministration og embedsværk, hvor Folketingets rolle i stigende grad er reduceret til legitimering frem for beslutning.
Lovgivning skabes reelt i statsrådet og i ministeriernes maskinrum – ikke i åbne, folkelige processer. Dette system er ikke opstået ved en fejl, men er resultatet af årtier med politiske beslutninger truffet af skiftende regeringer, der systematisk har flyttet magt væk fra borgerne og hen imod staten selv.
At Danmark ikke har en forfatningsdomstol, er ikke et tilfælde – det er en konsekvens. En sådan forfatningsdomstol ville udfordre/underkende den fleksible magtudøvelse til det yderste, som systemet er blevet afhængigt af.
Et demokrati i navn – men ikke i praksis
Danmark opfylder formelt kriterierne for et demokrati. Men i praksis er demokratiet blevet en procedure uden substans. Valg eksisterer, men reelle alternativer mangler. Magt kan skiftes i overfladen, men systemets grundlæggende retning ændres ikke.
Borgerne præsenteres for fortællingen om tryghed, velfærd og verdens lykkeligste land, mens:
- Overvågning udvides.
- Registrering intensiveres.
- Rettigheder indskrænkes.
- Lovmængden eksploderer.
Karnovs lovsamling er vokset fra få bind, 2 bind i 1970’erne til et uoverskueligt juridisk landskab med nuværende 27 snart 28 bind i 2026. Dette er ikke tilfældigt. Uigennemskuelighed er blevet et styringsredskab.
Et bureaukratisk elitedemokrati
Danmark fungerer i dag som en bureaukratisk aftaleøkonomi, hvor beslutninger træffes af et snævert netværk af politikere, embedsmænd, rådgivere og institutioner. Ansvar pulveriseres. Ingen hæfter. Ingen stilles til regnskab.
De mange offentlige skandaler – fra Skat til mink, fra DONG til IC4, fra IT-systemer til sundhedsbyggerier hvor omkostninger eksplodere – er ikke enkeltstående fejl. De er symptomer på et system uden ansvarlighed.
Skiftende regeringer har accepteret – og videreført – dette system. Ingen har haft viljen til at gøre op med det. For mange har, haft fordel af det.
Indoktrinering og kontrol som stabiliserende mekanisme
Et system uden folkelig opbakning må opretholdes gennem kontrol og fortællinger. Skolesystemet og statslige medier spiller her en central rolle. Kritiske perspektiver marginaliseres. Statsstøtte fungerer som disciplinering. Offentlig debat kanaliseres, men udfordres sjældent grundlæggende.
Dette er ikke ytringsfrihed i praksis – det er styret pluralisme.
Et samfund på kollisionskurs
Den socialdemokratiske samfundsmodel, som har domineret Danmark siden 1920’erne, har sejret sig ihjel. Den har skabt et system, der:
- Er dyrt.
- Er ineffektivt.
- Er ansvarsløst.
- Er ude af trit med virkeligheden.
- Har offentlige/statsansatte der burde være de bedste, rigtig godt aflønnet for at passe på os. Virkeligheden siger dog noget andet.
Borgerne mærker det. Men mange har opgivet troen på forandring.
Folkets Nation som brud – ikke som fortsættelse
Folkets Nation er ikke et produkt af dette system. Det er et opgør med det.
Folkets Nation er hverken røde eller blå, men et parti der ønsker ændringer i vores samfundsstruktur og gør derved op med årtiers dårlig politisk ledelse og spind. Folkets Nation arbejder målrettet for folket og ingen andre. Ikke flere lappeløsninger.
Vores mål er:
- At genetablere folkets suverænitet.
- At begrænse statens magt.
- At genindføre ansvarlighed.
- At forenkle lovgivningen.
- At sikre borgerens reelle frihed.
Måske vil Danmark en dag ikke fejre den nuværende grundlov, men en ny Folkets Grundlov – skabt for at beskytte borgeren mod staten, ikke staten mod borgeren.
Når den dag kommer, vil det stå klart, at Folkets Nation var partiet, der turde sige det højt – og handle på det.
Folkets Nations konkrete forslag til en ny grundlov og forfatningsprincipper
Folkets Nation arbejder for en ny, moderne forfatning, der entydigt fastslår, at al statsmagt udgår fra folket – og kun fra folket. Grundloven skal igen være borgerens værn mod staten, ikke statens værktøj mod borgeren.
Folkets Nation foreslår blandt andet:
- Etablering af en uafhængig forfatningsdomstol, der kan underkende love og administrative afgørelser, som strider mod grundloven. Ingen lov skal stå over borgerens grundlæggende rettigheder.
- Klar og ikke-fortolkelig magtadskillelse, hvor den lovgivende, udøvende og dømmende magt ikke må sammenblandes i praksis. Lovgivning skal vedtages i åbne, folkevalgte processer – ikke i lukkede embedsrum.
- Styrket direkte folkelig indflydelse, herunder bindende folkeafstemninger, borgerinitiativer og mulighed for at omgøre politiske beslutninger, hvis de mister folkelig legitimitet.
- Indskrænkning af statens adgang til overvågning, registrering og kontrol, så borgerens privatliv og frihed igen bliver reelle rettigheder – ikke teoretiske begreber.
- Forfatningssikret ansvarlighed, hvor embedsmænd og politikere kan stilles personligt til ansvar ved grove fejl, magtmisbrug eller tilsidesættelse af borgernes rettigheder.
En ny grundlov skal være kort, klar og forståelig for almindelige borgere – ikke et dokument, der kræver jurister for at kunne tolkes. Lovgivning skal der ikke være muligt at tolke på.
Hvad har de tidligere regeringer gjort – og undladt at gøre
Skiftende regeringer i Danmark – uanset farve – har båret et fælles ansvar for den situation, landet befinder sig i i dag. Problemet er ikke én regering eller ét parti, men en politisk kultur, der har accepteret magtforskydning, ansvarsløshed og systemopbygning på bekostning af borgerne.
Tidligere regeringer har:
- Accepteret og udbygget centralisering af magt i staten.
- Overladt reel beslutningskraft til embedsværk og systemadministratorer.
- Undladt at modernisere grundloven trods åbenlyse behov.
- Accepteret massive offentlige skandaler uden personligt ansvar.
- Udvidet overvågning og registrering uden folkelig opbakning og brudt den nuværende lovgivning.
- Ladet lovgivningen vokse ukontrolleret og uigennemskueligt.
Ingen har haft viljen til at stoppe udviklingen, fordi systemet belønner dem, der tilpasser sig det. I stedet for at tjene befolkningen er politik i stigende grad blevet administration af status quo.
Resultatet er et demokrati i navn – men et diktatur systemstyre i praksis.
Folkets Nations ideologiske manifest
Folkets Nation bygger på et enkelt, men konsekvent princip:
Staten er til for borgerne – borgerne er ikke til for staten.
Vores ideologi tager udgangspunkt i:
- Personlig frihed kombineret med ansvar
- Folkelig suverænitet frem for elite styre
- Gennemsigtighed frem for bureaukrati
- Tillid frem for kontrol
- Fællesskab frem for tvang
Vi tror ikke på, at flere regler skaber et bedre samfund. Vi tror på, at klare rammer, tydeligt ansvar og frihed til at leve sit liv skaber stærke borgere – og dermed et stærkt land.
Folkets Nation er hverken højre eller venstre i traditionel forstand. Vi er for borgeren og imod systemmisbrug, uanset hvem der står bag. Vores mål er ikke at administrere et forældet system bedre – men at ændre systemet grundlæggende, så det tjener borgerne i Nationen Danmark.
- Vi tror på, at Danmark igen kan blive et land-
- Hvor loven er forståelig og lige for alle
- Hvor magten kan kontrolleres
- Hvor fejl får konsekvenser
- Hvor frihed ikke er noget, staten giver – men noget borgeren har
Folkets Nation er ikke en fortsættelse af det eksisterende system.
Det er et opgør og et nyt begyndelsespunkt.
Vi vil forfølge vores ideologi uden afvigelser af nogen art. Det vi lover er også det vi holder. Vi er fuldstændig klar over, at modstanden mod vores ideologi vil være tilstede ved en stor del af befolkningen, men dette vil ikke gøre, at vi stopper vores ideologiske holdninger.
Vi vil kæmpe til det sidste og vi har brug for jeres stemme for at ændre på nuværende systemstyre.
Folkets oplæg til Folkets Grundlov – 89 paragraffer – med direkte sammenligning til den nuværende grundlov
Folkets suverænitet (§§1–10)
§1 Folkets suverænitet
– Nuværende: Principielt fastslået
– Ny: Suverænitet håndhæves juridisk
→ Bedre: Folket får reel magt
§2 Staten under borgeren
– Nuværende: Ikke fastlagt
– Ny: Staten underlægges borgeren
→ Bedre: Magt begrænses
§3 Grundlovens overhøjhed
– Nuværende: Uden sanktion
– Ny: Absolut overhøjhed
→ Bedre: Grundloven kan ikke omgås
§4 Fortolkning til borgerens fordel
– Nuværende: Fortolkes ofte for staten
– Ny: Borgeren prioriteres
→ Bedre: Rettigheder styrkes
§5 Frihed som udgangspunkt
– Nuværende: Frihed kan begrænses bredt
– Ny: Begrænsning er undtagelse
→ Bedre: Frihed bliver norm
§6 Klar hjemmel for magt
– Nuværende: Administrativ praksis
– Ny: Kræver klar lovhjemmel
→ Bedre: Mindre vilkårlighed
§7 Magtmisbrug forfatningsstridigt
– Nuværende: Ingen klar definition
– Ny: Forbudt eksplicit
→ Bedre: Ansvar muliggøres
§8 Proportionalitet
– Nuværende: Skønsmæssig
– Ny: Krav om mindst indgreb
→ Bedre: Mindre statslig overmagt
§9 Klar og forståelig lov
– Nuværende: Ingen krav
– Ny: Lovforenkling påkrævet og entydig
→ Bedre: Retssikkerhed
§10 Borgerbeskyttelse mod fremtidige regeringer
– Nuværende: Ikke adresseret
– Ny: Udtrykkeligt formål
→ Bedre: Langsigtet frihed
Demokrati og folkets magt (§§11–20)
§11–20
– Nuværende: Demokrati = valg
– Ny: Demokrati = løbende magt
→ Bedre: Folkestyre bliver kontinuerligt
Her indføres: bindende folkeafstemninger, borgerinitiativer, mulighed for omgørelse af beslutninger – alt sammen fraværende i nuværende grundlov
Magtens tredeling (§§21–30)
§21–30 (samlet vurdering)
– Nuværende: Tredeling i teori
– Ny: Tredeling i praksis
→ Bedre: Embedsvælde stoppes
Embedsværket fratages skjult lovmagt, bekendtgørelser mister lov status
Forfatningskontrol (§§31–35)
§31 Forfatningsdomstol
– Nuværende: Findes ikke
– Ny: Oprettes
→ Bedre: Grundloven skal og kan håndhæves
§32–35
– Nuværende: Borger uden klageadgang
– Ny: Direkte borgerklage
→ Bedre: Staten kan standses
Frihedsrettigheder (§§36–55)
§36–55 (samlet vurdering)
– Nuværende: Rettigheder kan udhules
– Ny: Rettigheder er ukrænkelige
→ Bedre: Frihed bliver garanti
Konkret, forbud mod masseovervågning, stærkere ytringsfrihed, ejendomsbeskyttelse, lighed for loven – alt sammen markant svagere i 1953-grundloven eller ikke eksisterende.
Social værdighed (§§56–65)
§56 Ret til eksistensgrundlag
– Nuværende: Ikke eksisterende
– Ny: Forfatningssikret
→ Bedre: Ingen kan lovgives i nød
§57–65
– Nuværende: Sociale rettigheder – politiske
– Ny: Sociale rettigheder – juridiske
→ Bedre: Værdighed beskyttes
Offentlig sektor og ansvar (§§66–75)
§68 Personligt ansvar
– Nuværende: Ansvar pulveriseres
– Ny: Personligt ansvar
→ Bedre: Skandaler får konsekvenser
§69 Immunitet begrænses
– Nuværende: Beskytter magthavere
– Ny: Kan ikke skjule svigt
→ Bedre: Lighed for loven
International suverænitet (§§76–80)
§76 Suverænitetsoverdragelse
– Nuværende: Ofte indirekte
– Ny: Kræver folkeafstemning og national suverænitet kan ikke overdrages til andre nationer
→ Bedre: Folket bestemmer
Krise og undtagelsestilstand (§§81–85)
§81–85
– Nuværende: Krisemagt kan blive permanent
– Ny: Automatisk ophør
→ Bedre: Frihed vender tilbage
Grundlovens beskyttelse (§§86–89)
§86–89
– Nuværende: Svær at ændre – men kan udhules
– Ny: Beskyttet mod udhuling
→ Bedre: Grundloven bevares stærk
Folkets Nations samlede konklusion
Den nuværende grundlov (1953):
- Bygger på tillid til magten
- Er skrevet til et analogt samfund
- Beskytter staten mere end borgeren
Folkets Grundlov (89 paragraffer):
- Begrænser magt
- Beskytter borgeren
- Håndhæver ansvar
- Gør demokrati reelt
Kort sagt:
Den gamle grundlov håber på det bedste.
Den nye grundlov forhindrer det værste.