Lovgivning

FOLKETS GRUNDLOV- Formål og overordnet princip

Rettigheder, ansvar og lovgivning på folkets præmisser

  • Folkets Grundlov skal beskytte borgeren mod magten – ikke magten mod borgeren.
  • Klare rettigheder, ukrænkelig ejendomsret, ingen overvågning og fuld gennemsigtighed er grundlaget for et frit og ansvarligt samfund.
  • Al nuværende lovgivning gennemgås og opdateres med reel lovgivning tjener folket.
  • Kun nødvendige, enkle og entydige love bevares – uden fortolkning.
  • Internationale konventioner ophæves og genforhandles på danske vilkår.
  • Ingen aftale må overstyre dansk suveræn lov.
  • Folket skal stemme om love, der påvirker befolkningen direkte eller indirekte.
  • Overvågning af befolkningen forbydes – medmindre domstol beslutter det.
  • Ejendomsretten gøres ukrænkelig, og udenlandsk ejerskab af jord forbydes.
  • Retssikkerhed styrkes: ingen registrering i registre uden dom.
  • Lovgivning skal vedtages åbent, med høj opbakning og personligt ansvar.
  • Demokrati kræver klarhed, gennemsigtighed og reelle rettigheder – hver dag.

Vi overtager systemet – vi ødelægger det ikke.

Der udarbejdes en ny grundlov: Folkets Grundlov.

Folkets Grundlov har ét formål:

  • At beskytte folket.
  • At fastlægge borgernes rettigheder.
  • At fastlægge samfundets forpligtelser over for borgerne.

Folkets Grundlov er:

  • Retningsgivende for al øvrig lovgivning.
  • Øverste retskilde i Nationen Danmark.

Ingen lov, bekendtgørelse eller praksis må stride mod Folkets Grundlov.

Folkets Grundlovs forrang og bindende karakter

Folkets Nation og alle folkevalgte er ubetinget forpligtet til at overholde Folkets Grundlov.

Det betyder:

  • Ingen undtagelser.
  • Ingen nødparagraffer.
  • Ingen fortolkning uden for teksten.

Al understøttende lovgivning skal:

  • Afspejle ordlyden i Folkets Grundlov.
  • Have et klart hjemmelsgrundlag i grundloven.

Total gennemgang af nuværende lovgivning og forenkling af denne

Den nuværende lovgivning gennemgås fuldstændigt.

Principper:

  • Love og regler, der ikke er nødvendige, fjernes.
  • Overlappende, uklare og selvmodsigende regler ophæves.
  • Kun lovgivning, der:
    • Er nødvendig.
    • Er entydig.
    • Kan forstås af almindelige borgere bevares.

Den reviderede lovgivning skal:

  • Følge Folkets Grundlov.
  • Være enkel.
  • Være præcis.
  • Ikke kunne fortolkes.

Lovgivning er til for borgerne – ikke for systemet.

Ophævelse og genforhandling af internationale forpligtelser

Alle:

  • Konventioner.
  • Traktater.
  • Internationale forpligtelser.

som Nationen Danmark har tilsluttet sig, ophæves.

De kan kun genindgås/genforhandles, hvis de lever op til:

  • Danske normer.
  • Love vedtaget af folket.

Ingen international aftale må:

  • Overstyre dansk lov.
  • Indskrænke folkets rettigheder.
  • Flytte suverænitet væk fra Danmark.

Direkte folkelig beslutningsret

Lovgivning, der:

  • Er direkte.
  • Eller indirekte påvirker folket, skal til folkeafstemning.

Dette gælder især:

  • Rettigheder.
  • Overvågning.
  • Ejendom.
  • Økonomiske forpligtelser.
  • Indskrænkning af friheder.

Repræsentativt demokrati suppleres af direkte folkestyre.

Absolut forbud mod overvågning

Det er forbudt at overvåge befolkningen:

  • Digitalt.
  • Analogt.
  • Direkte eller indirekte.

Dette gælder:

  • Staten.
  • Myndigheder.
  • Offentlige institutioner.
  • Private aktører på statens vegne.
  • Virksomheder der indsamler cookies via internettet.

Overvågning er uforenelig med frihed og demokrati. Overvågning kan dog ske via domstols beslutning.

Ukrænkelig ejendomsret

Alle ejendomme i Nationen Danmark overgår til fuldstændig ukrænkelig ejendomsret.

Det betyder:

  • Ingen lovgivning kan overstyre ejendomsretten.
  • Ingen skat, afgift eller tvang kan pålægges ejendom.

En ejendom kan kun mistes ved:

  • Frivillig aftale.
  • Eller opkøb fra nationens side.

Ved statsligt opkøb:

  • Udbetales 3 gange ejendommens markedsværdi

Forbud mod udenlandsk ejerskab af jord og ejendom

Udenlandske:

  • Borgere.
  • Virksomheder.
  • Fonde.
  • Stater.
  • Med mere.

kan ikke eje:

  • Jord.
  • Ejendom i Nationen Danmark.

Eksisterende udenlandske ejere:

  • Pålægges at sælge deres besiddelser inden for en fastsat overgangsperiode

Danmarks jord og ejendom tilhører folket.

Retssikkerhed i gæld og registrering

Ingen borger i Nationen Danmark kan:

  • Registreres i RKI.
  • Registreres i debitorregistre.

uden:

  • Forudgående domstolsafgørelse.

Administrativ registrering uden dom er forbudt.

Gæld til det offentlige og bolig-/erhvervslån

Gæld vedrørende:

  • Offentlige krav.
  • Boligkøb.
  • Virksomhedskøb.

afdrages ved:

  • Lønindkomst.
  • Virksomhedsomsætning.
  • Anden indkomst.

Vigtige principper:

  • Borgeren/virksomheden skal kunne betale for bolig, regninger og basale leveomkostninger før gæld afdrages.
  • Der skal føres dialog.
  • Der kan/skal findes individuelle løsninger.

Staten er kreditor – ikke hersker.

 Gæld ved ejendomssalg

Ved salg af ejendom:

  • Salg af ejendom sker gennem Folkets Bank
  • Folkets Bank sørger for betaling af gæld/betaling for andre ydelser som sælger har indgået, ved salg af ejendom.
  • Det vil sige, at gæld indfries til panthaver først.
  • Salgsprovenu overføres derefter til sælger uden betaling af skat for salg.

Dette sikrer:

  • Klarhed.
  • Ansvar.
  • Retfærdighed for alle parter.

Skærpet demokratisk lovgivningsproces

Al lovgivning skal:

  • Vedtages i Folketinget.
  • Have mindst 65 % af de folkevalgte som vitterlighedsvidner med deres underskrift.

Før en lov kan træde i kraft:

  • Skal den underskrives af relevante ministre samt politikere der er medunderskriver af en ny lovtekst. Digitale underskrifter vil ikke være mulige.
  • Efter at vitterlighed af loven er dokumenteret og underskrevet vil loven blive indskrevet i Dansk lovgivning.

Dette forhindrer:

  • Hastelovgivning.
  • Skjult magt.
  • Ansvarsløs vedtagelse.

Begrundelsespligt ved lovgivning

Ved hvert lovforslag skal alle folkevalgte angive:

  • For.
  • Imod.
  • Blankt.

Hver stemme skal:

  • Ledsages af en skriftlig begrundelse fra de enkelte folkevalgte hvorfor de har stemt som de har gjort.

Dette gælder, uanset om forslaget stilles af:

  • Befolkningen.
  • Folkevalgte.
  •  Ministre.

Borgerne skal kunne se:

  • Hvad politikere mener.
  • Hvorfor de mener det.
  • Om de repræsenterer vælgernes interesser.
  • Hvorfor den enkelte borger stille forslag til et nyt lovforslag.

Folkets grundlov, i forhold til erhverv, skat og arbejdsmarked

En klar samfundskontrakt for værdiskabelse og tryghed

Grundlovens rolle i økonomien

Folkets Grundlov fastslår, at:

  • Nationaløkonomien er til for folket.
  • Arbejde og erhverv er fundamentet for samfundet.
  • Staten er et redskab – ikke en modpart.

Grundloven skal derfor:

  • Skabe forudsigelige rammer for erhverv.
  • Beskytte borgerens arbejde, ejendom og indkomst.
  • Sikre, at skat er enkel, gennemsigtig og retfærdig.

Når grundloven er klar og entydig, bliver økonomien stabil.

Erhverv og grundlov: Retten til at skabe værdi

Folkets Grundlov beskytter erhvervslivet ved at fastslå retten til at:

  • Drive virksomhed.
  • Investere.
  • Producere.
  • Handle over grænser uden vilkårlig indgriben.
  • At ingen lovgivning må ændre spilleregler med tilbagevirkende kraft.
  • Indføre skjulte byrder gennem bekendtgørelser.
  • Overstyre ejendoms- og aftaleret.

Dette betyder for erhverv og industri:

  • Langsigtet investeringssikkerhed.
  • Klare rammer for produktion og beskæftigelse.
  • Færre politiske risici.

Folkets grundlov sikrer, at erhverv kan planlægge i årtier – ikke i valgperioder.

Skat og grundlov: Klarhed før opkrævning

Folkets Grundlov fastslår, at:

  • Skat kun kan opkræves med klar hjemmel.
  • Skat skal være enkel.
  • Entydig.
  • Forståelig for alle.
  • Borger og virksomhed altid skal kunne se, hvad de betaler.
  • Forstå hvorfor.
  • Forudse konsekvensen.

Derfor:

  • Kan skjulte afgifter og indirekte skatter ikke indføres.
  • Kan skat ikke opkræves gennem fortolkning.
  • Kan skattesystemet ikke bruges som styringsværktøj.

Skat er en fælles finansiering – ikke en straf for aktivitet.

Arbejdsmarked og grundlov: Værdighed og balance

Folkets Grundlov beskytter arbejdsmarkedet ved at fastslå:

  • Retten til værdigt arbejde.
  • Klare ansættelsesvilkår.
  • Lige regler for alle på arbejdsmarkedet.
  • At arbejde skal kunne betale sig.
  • Ingen tvinges i uværdige vilkår.
  • Løn og arbejdsvilkår ikke kan presses gennem overnational regulering.

Grundloven sikrer:

  • Balance mellem arbejdsgiver og arbejdstager.
  • Et arbejdsmarked uden løndumpning.
  • Tryghed for både jobskabelse, beskæftigelse og arbejdsgiver.

Forbud mod vilkårlig indgriben i erhverv og arbejde

Folkets Grundlov forbyder:

  • Overvågning af borgere og virksomheder. Kan dog ske via dommerkendelse, hvis mistanke om kriminalitet.
  • Administrativ kontrol uden klar lovhjemmel.
  • Registreringer og sanktioner uden dom.

Dette betyder:

  • Ingen vilkårlig lukning af virksomheder.
  • Ingen økonomisk straf uden retlig proces.
  • Fuld retssikkerhed i erhverv og arbejde.

Et frit arbejdsmarked kræver retssikkerhed. Hvor de enkelte virksomheder følger lovgivningen

Ejendomsret som fundament for økonomien

Den ukrænkelige ejendomsret i Folkets Grundlov betyder:

  • Virksomheder kan investere uden frygt for ekspropriation.
  • Boliger/virksomheder og produktionsmidler er beskyttet.
  • Ejendom kan ikke beskattes eller pålægges byrder gennem omveje.

For erhverv og arbejdspladser betyder det:

  • Højere investeringslyst.
  • Flere produktive aktiver.
  • Mere stabil beskæftigelse.

Ejendomsret er ikke privilegium – det er produktionssikkerhed.

Grundlovens betydning for arbejdspladser

Når:

  • Erhverv har stabile rammer.
  • Skat er enkel og forudsigelig.
  • Arbejdsmarkedet er beskyttet af klare regler.

… skabes:

  • Flere arbejdspladser.
  • Mere langsigtet beskæftigelse.
  • Større sammenhængskraft.

Arbejdspladser opstår, hvor:

  • Staten er forudsigelig.
  • Regler er klare.
  • Magt ikke misbruges.

Folkets Grundlov som økonomisk stabilisator

Folkets Grundlov fungerer som:

  • Værn mod kortsigtet politik.
  • Stopklods for systemudvidelse.
  • Garanti for, at erhverv, skat og arbejde styres efter faste principper.

Dette skaber:

  • Tillid mellem borger, virksomhed og stat.
  • Stabil økonomisk udvikling.
  • Et stærkt nationalt arbejdsmarked.

FOLKETS ØKONOMI

Grundlov, borgerløn og bankreform som ét samlet system

Folkets Grundlov fastslår, at:

  • Økonomien eksisterer for folket.
  • Staten er forvalter – ikke ejer – af samfundets værdier.
  • Ingen borger må gøres økonomisk afhængig af politisk vilkårlighed.

Økonomisk frihed er en forudsætning for demokrati.

Uden økonomisk tryghed kan borgeren ikke sige nej, ikke deltage frit og ikke holde magten ansvarlig.

Derfor skal:

  • Borgerens grundtryghed være ubetinget.
  • Penge systemet være under folkelig kontrol.
  • Skatteopkrævning være enkel og gennemsigtig.

Borgerløn som grundlovssikret rettighed

Formål

Borgerløn er ikke en ydelse.
Borgerløn er en grundlovssikret rettighed.

Folkets Grundlov fastslår:

  • At alle borgere har ret til et eksistensgrundlag.
  • At ingen må tvinges i arbejde af økonomisk nød.
  • At arbejde skal være et valg – ikke en overlevelsesbetingelse.

Borgerløn sikrer:

  • Basal økonomisk tryghed.
  • Frihed til at sige nej til uværdige vilkår.
  • Mulighed for uddannelse, omskoling og iværksætteri.

Sammenhæng med arbejdsmarkedet

Borgerløn:

  • Afskaffer behovet for komplekse overførselsindkomster.
  • Fjerner kontrolsystemer og sanktioner.
  • Styrker arbejdstagerens forhandlingsposition.

Når borgeren har en sikker bund:

  • Presses løn ikke ned.
  • Forbedres arbejdsvilkår.
  • Bliver arbejde reelt attraktivt.

Borgerløn styrker – ikke svækker – arbejdsmarkedet. Dog er alle forpligtiget til at yde det de kan. Hvis de ikke kan dette, skal begrundelserne/argumentationen være i orden. Vi skal alle være med til at yde det vi kan til samfundet.

Bankreform som grundlovsmæssig nødvendighed

Problemet i dag.

I det nuværende system:

  • Skabes penge primært gennem privat kredit, ingen lovgivning for dette men interne aftaler lavet af de skiftende regeringer gennem tiden, skjulte aftaler.
  • Har banker stor økonomisk magt uden demokratisk ansvar over borgere og virksomheder i Nationen Danmark.
  • Kan økonomien styres indirekte gennem gæld og rente

Dette er uforeneligt med folkestyre.

Folkets Bank og Folkets Nationalbank

Folkets Grundlov fastslår, at:

  • Pengeskabelse er et offentligt anliggende.
  • Økonomisk infrastruktur skal være under folkelig kontrol.

Derfor oprettes:

  • Folkets Nationalbank som eneste pengeskabene instans.
  • Folkets Bank som borgernes og erhvervets bank.

Principper:

  • Ingen negative renter.
  • Rentefrie boliglån og erhvervslån.
  • Private banker må godt eksistere men kun udlåne penge, de faktisk har, ikke skabt via indlånskonti og gældsætning. Kort, de kan ikke skabe penge ud af ingenting.

Bankerne skal:

  • Tjene økonomien.
  • Ikke styre den.

Sammenhængen mellem borgerløn og bankreform

Borgerløn uden bankreform:

  • Skaber afhængighed af private finansielle aktører, der kun ser på indtægter og ikke samfundsmæssige perspektiver.

Bankreform uden borgerløn:

  • Efterlader borgeren økonomisk sårbar.

Derfor er de uadskillelige.

Når:

  • Borgeren har en fast økonomisk bund.
  • Penge systemet er demokratisk kontrolleret til gavn for borgere og virksomheder.

 Opstår reel økonomisk frihed.

Skat i Folkets økonomi

Folkets Grundlov fastslår, at:

  • Skat er en fælles finansiering.
  • Ikke et styringsredskab.
  • Ikke en straf for aktivitet.

Derfor:

  • Bruttobeskattes al indkomst.
  • Ingen skjulte fradrag.
  • Ingen direkte eller indirekte ejendomsbeskatninger.

Skat skal være:

  • Enkel.
  • Gennemsigtig.
  • Forudsigelig.

Borgeren skal altid kunne se:

  • Hvad der betales.
  • Hvorfor det betales.
  • Hvad det finansierer.

Økonomisk værdighed og gæld

Folkets økonomi bygger på værdighed.

Derfor:

  • Kan ingen borger registreres som dårlig betaler uden dom.
  • Kan gæld ikke inddrives, så basale leveomkostninger undergraves.
  • Skal dialog altid gå forud for tvang.

Staten/låneudbyder er:

  • Kreditor.
  • Ikke herre.

Erhverv, investering og produktivitet

Når:

  • Borgeren er tryg.
  • Banken er demokratisk.
  • Skat er enkel.
  • Ejendomsret er ukrænkelig.

… får erhvervslivet:

  • Stabil efterspørgsel.
  • Investerings ro.
  • Lavere finansieringsomkostninger.

Det skaber:

  • Flere arbejdspladser.
  • Højere produktivitet.
  • Stærkere national økonomi.

Folkets økonomi som demokratisk helhed

Folkets Nation ser økonomien som:

  • Et kredsløb.
  • Ikke et hierarki.

Borger → arbejde → produktion/industri → skat → fællesskab → tryghed → borger

Når ét led bryder sammen, bryder demokratiet sammen.

Derfor:

  • Sikrer grundloven rettigheder.
  • Borgerløn sikrer frihed.
  • Bankreform sikrer kontrol.
  • Enkel skat sikrer tillid.

Folkets Nations økonomiske grundsætning

 I Folkets Nation skal økonomien tjene mennesket. Borgerløn giver tryghed, bankreform giver kontrol, og grundloven sikrer, at ingen magt kan misbruges.

Økonomisk frihed er fundamentet for et reelt demokrati.

Vælgerklæring

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *